Urban Elements har et tæt samarbejde med Bellitalia, der er Italiens førende producent af betoninventar. Bellitalia har særlig fokus på design, bæredygtighed, miljø og ren energi.

Et bæredygtigt valg

Vi ser det allerede når vi besøger deres faciliteter, hvor hele kontorets tag er dækket af solcellepaneler. Men der er flere områder de har valgt at være miljørigtige på. De råvarer Bellitalia anvender til fremstilling af beton kommer fra området tæt på virksomheden. Hermed minimeres brændstofforbrug og CO2-emissioner fra transport helt naturligt. I produktionen bruges renset regnvand i stedet for drikkevand. Materialer fra forskellige italienske stenbrud, som ellers ville være blevet kasseret under produktionen, genbruger Bellitalia og anvender til fremstilling af beton med tilslag af marmor.

Betonen er 100% genanvendelig.

Til betoninventar, hvor der indgår træ, anvendes kun træ der er FSC certificeret. Herudover er beton et slidstærkt materiale, der holder til vind og vejr og mange års brug.

Læs mere om bæredygtigt beton hos Bellitalia

Se udvalg af betoninventar til uderum

25. august 2018